Hvordan en gammel klud bliver ny igen...

90'er-stil - Chik eller kikset?

Nej nej, bare rolig, det sidste jeg vil kaste mig ud i er at skrive en modeblog! I forbindelse med mine "midtlivs-reflektioner" kom jeg bare lige en tur forbi mit klædeskab...

Hvis jeg nu forestiller mig, at jeg stod og kiggede ind i det samme skab for 20 år siden - hvad jeg faktisk gjorde - mahogniskabe forgår ikke så let! - SÅ havde det ikke set rædsomt anderledes ud: En rimelig mængde 'økologisk rigtigt' tøj, nogle stykker med håndlavede broderier (sikkert lavet af underbetalte kvinder i den 3. verden!!), en del klassikere i de 'modne' farver - bordeaux og lilla, sort/hvid, blågrønne nuancer - og så lidt sommerligt khakigrønt og offwhite... Næsten ingen syntetiske stoffer...

Oh man!! Alt det moderne er røget ud undervejs - når de pastelfarvede, hudfarvede, neonfarvede og stormønstrede vinde er blæst forbi, har de efter et års tid eller to fundet stille vej ud gennem soveværelsesvinduet - og så står jeg tilbage med det samme, som altid.

Ved snart ikke om jeg skal være gammelstolt over min "stilsikkerhed" (AARGH!) eller erkende, at løbet er kørt: jeg bliver aldrig "moderne" igen!

MEN.... Et forsøg på REVOLUTION ligger i min strikkekurv... - Nu går jeg nemlig tilbage til 70'erne! TAG DEN!
Det er godt nok ren uld, og farverne fornægter sig ikke - men jeg er kastet mig ud i en busseronne - ja, altså sådan en halvlang overtræksbluse/kjoleagtig ting - mange kalder det for en "tunika" i dag - men det gamle ord er vel lige så godt... retro, altså!
Den er nok lidt som noget, der kunne være hentet fra Hendes Verden i 70'erne - men hvad nu hvis de (vi) gamle klude kunne blive nye igen? Når de kan det i Paris, kan vi vel også gøre det i Hylke...

Endeligt billede følger, når eller hvis produktionen bliver fuldført... Kommentarer (måske) velkomne ;-)

Litteratur - der lukker verden op

Tid er gået, tekster er skrevet andetsteds, og mange bøger er læst...

Da jeg rundede det skarpe 50-års hjørne sidste år, ventede jeg på en reaktion, en forandring. Intet skete, umiddelbart. Indtil jeg opdagede, at mine tanker arbejdede vildt, hviskede på højtryk: Hvad skal du, hvad vil du, hvad kan du, hvad er du nødt til, hvad er du faktisk ikke nødt til (mere)...

Jeg er nået frem til én ting: Jeg må og skal læse. 

Sad forleden og så Filmmagasinet med en anmeldelse af den nye film om Bjørnen Paddington. Jeg var straks tilbage i mit børnekammer - og ja, det var et børnekammer, maks. 5 m2. Med skråvægge.

Under den skråvæg stod min juniorseng, og i den har jeg læst og læst og læst. Og Paddington var der altid - med sin klodsethed, sin sødme og sit rene hjerte. Helt fra det mørke Peru.

Og jeg tog med ud på prærien med Laura Ingalls Wilder, kunne mærke både støvet i næsen og kulden i kinderne, når vind og vejr vendte vrangen ud på naturen. Jeg slæbte og knoklede sammen med den lille familie. Og jeg glædede mig med Laura, når hun fik ny kjole eller sin egen hest. 

Og der var siden Conan Doyles dystre, gotiske engelske gåder - uhyggelige, eksotiske og udfordrende. Krøb ind under huden, gjorde de - så trolden med de lange arme kom til live efter lang tids søvn og dens øjne lyste under sengen.

Jeg må og skal læse. Dengang og nu. Det er i litteraturen alt bliver vist frem, det er der alle spørgsmål kan stilles og alle svar kan overvejes.

Har netop lånt Pia Juul. Hør bare her:

Snestorm

En snestorm udsatte deres møde. Det føltes som en katastrofe, men de kunne ikke vide, at der var tid nok.

God læselyst.

KhB

Selvhypnose - prøv det selv.

Selvhypnose er en overset mulighed, når du vil forsøge at skabe forandringer i dit liv. Teknikken ligner lidt meditation, men er meget enkel, umystisk og fremfor alt konkret rettet mod det, du vil arbejde med.

Her får du en øvelse, hvor du tager udgangspunkt i den situation, du gerne vil fremme eller "invitere". Jo mere du fokuserer på det, du gerne vil, desto mindre plads bliver der til det, du ikke vil (længere). Lidt a la: "Du bliver, hvad du tænker..."

SELVHYPNOSE med ”ønskesituation”

Forberedelse:

Definer og forestil dig din ønskesituation – dvs. hvordan du ønsker, at den tidligere svære situation skal foregå fremover (f.eks. en situation, hvor du bliver bange/nervøs/usikker). Når du ”beskriver” ønskesituationen for dig selv, så tag ALT  med – stedets detaljer, lys, temperatur, kroppens følelse. Forestil dig også, hvordan du vil se ud udefra, hvad du siger og hvad du gør. Skriv evt. ned - det kan øge dit fokus. Det gælder om at have så mange indtryk at tage af som muligt.

Øvelsen:

1)      Sæt eller læg dig behageligt. Luk øjnene og begynd at lægge mærke til din vejrtrækning.

2)      Følg vejrtrækningen. Når dine tanker flyver, så vend roligt tilbage til vejrtrækningen – igen og igen.

3)      Begynd at ”vende blikket indad” og synke ind i dig selv.
Husk, at det handler ikke om at gøre dette på en bestemt måde. Du kan til enhver tid justere kroppen, hoste osv. - du vender blot tilbage til vejrtrækningen. Det har ingen betydning.

4)      Når din vejrtrækning er lang og rolig, kan du forestille dig, at dine hænder og fødder bliver meget tunge. Forestil dig, hvordan sådanne tunge fødder og hænder mærkes.

5)      Læg mærke til kroppen – gå en tur gennem kroppen og send signaler ud til de enkelte dele, at de nu gerne må slappe helt af.

6)      Inviter nu din ønskesituation. Fornemmelsen i kroppen, dit ansigtsudtryk, stedet - sådan som du har forestillet dig den under forberedelsen. Bevæg dig rundt i denne situation, og forstærk den med hver vejrtrækning. Flyt dit fokus, hvis der er noget, der keder dig eller er utydeligt – du kan f.eks. veksle mellem kroppen, følelsen inde i og det du siger/gør. Udforsk situationen, bliv ved de ting, der siger dig noget, og får den ønskede følelse frem.

7)      Når du har fornemmet/været i situationen, så længe du vil, orker, har tid til - går du ”baglæns ud": Du begynder at lægge mærke til kroppen, sender signaler til de enkelte dele om at vågne, lægger mærke til din vejtrækning igen, lydene omkring dig og begynder stille og roligt at vende tilbage og åbne øjnene.

Vigtige tip:
- Hvis du vil, kan du efter nogle forsøg med øvelsen også tilføje en ”kernesætning”, som repræsenterer den følelse eller tanke, du gerne vil have i situationen, f.eks. "Intet kan røre mig, og jeg tager en ting ad gangen" (hvis du vil være mindre nervøs) eller ”Jeg kan beslutte mig for at slappe af når som helst og nyder denne hvile hvert eneste sekund" (hvis du har svært ved at slappe af, hvile, falde i søvn).
- Du kan vælge at ”tælle dig nedad”, når du går ind i øvelsen (pkt. 3) – fra 1 til 5. Og tilsvarende kan du tælle dig op fra 5 til 1, når du vender tilbage. For nogen er det en hjælp at have tallene at ”støtte sig" til.
- Du kan i det hele taget frit justere din proces - udforsk, hvad der virker for dig. Og husk, at alt tæller, uanset om du udfører øvelsen 2 minutter på toilettet, 10 minutter før sengetid eller 5 minutter i en stille stund. Det handler om at GØRE det, og dermed fylde dig selv, dine tanker med det, du vil have mere af.

God fornøjelse :-)

Husmor-meditation

I disse stille forårsweekender, helligdagsferier og ekstra fridage bliver tiden pludselig så lang - i hvert fald når man som jeg har tilsluttet sig bevægelsen for "naturhaver", og lugning, klipning, såning osv. kun foretages med nænsom hånd... skulle jo nødigt ødelægge noget af havens "naturlige" charme...

Til gengæld har jeg genopdaget en syssel, som til fulde kan gøre det ud for den store tilfredsstillelse ved havearbejdet, som mange fortæller om - tilfredsstillelsen ved at skabe noget, se resultater for egen hånd, arbejdet der giver sig selv og ikke kræver refleksion, blot nærvær og din fulde tilstedeværelse: Jeg har fundet strikkepindene frem - til sommeren! Ofte forbinder vi håndarbejde med lange mørke aftener foran brændeovnen, men nej - jeg tager garn og pinde frem i sollyset :-)

Haveentusiaster i min familie og omgangskreds fortæller om, hvordan tiden forsvinder, når de tager havehandskerne på og går i krig med krudt og ukrudt. Jeg - til gengæld - forsvinder i strikkepindenes knitren, mens hænderne arbejder støt fremad, og "kreationen" begynder at tage form. Til dette er den allerbedste lydkulisse dog vindens susen i havens buske og fuglenes konstante snakkeri omkring mig - så måske der er lidt havekvinde i mig også...

Sådan dyrker jeg min husmor-meditation -   med haven omkring mig og i mig, hænderne travlt beskæftigede og hovedet dejligt tomt og fredeligt. Prøv det.

Forårsdepression eller påskedrømme

Støvregn, utilregnelige temperaturer, lange fridage med stjålne øjeblikke med klar sol i udestuen eller en krog med læ... det er påsken for mig.

Det lyder måske lidt småligt og trist, men mens jeg sidder med min dampende kaffe og den gode bog, som jeg har bestilt for længe siden på biblioteket, NYDER jeg at lade blikket svømme rundt i støvregnen uden for vinduet. De dæmpede farver, som om der er lagt et ultratyndt lysegråt filter hen over hele billedet. Mens fugten i jord, planter og luft kæmper for at modvirke gråheden og insisterende lægger glans og dybde på maleriet. Det er en Hammershøj, der lukker og åbner sig for os - afhængigt af, hvilke øjne vi bruger.

Tænker "GODT jeg ikke sidder lige nu på en vindblæst strand på Gran Canaria" med knaldgrønne palmetræer og markiser i skrappe farver. Ja, jeg taler af erfaring - for mange, mange år siden - og bortset fra selskabet, så virkede det som om jeg gik glip af den allervigtigste årstid derhjemme. Det er jo nu det sker!!

Gå ud og kig ned i jorden, hvordan det skubber, puffer og maser sig op!!! Og regnen, hvordan den væder og giver grøde og gør det grønne endnu grønnere. Indstil øjnene og sug alle de skønne og skæve små detaljer til dig - om to måneder overdøves det hele af et væld af "løv på løv", en helt anden oplevelse end dette spæde og spirende forår. Hver ting til sin tid.

God tur udenfor :-)

Kh Birgitte

Kom og besøg mig !!!

Hej kære nye læsere


Så spidser jeg pennen - og håber, at du følger med :-)


Jeg har længe skrevet i sundhedsmagasinet Naturli - både klummer, artikler og brevkasse, og her kan du stadig enten få dig et helt gratis råd ved at bruge den anonyme brevkasse - eller læse mine spændende, lærerige og måske provokerende artikler.


Nu kan du også komme hurtigere i kontakt med mig via min nye Facebook-side "Minerva Coaching". Og så er der jo også min hjemmeside Minerva Coaching.


Vi ses, høres og læses ved.


Venligste hilsner
Birgitte

Modgang gør stærk - Bliv kriseknuser

"Modgang gør stærk" og "nød lærer nøgen kvinde at spinde" siger et par gamle ordspil. Og der findes mange lignende. Hvorfor mon? Er der noget om snakken?
Står du midt i modgangen - det kan være arbejdsløshed, dårlig økonomi, sygdom, dødsfald, ensomhed - kan det være fristende at sige "det er nemmere sagt end gjort" og vende den tanke ryggen. Det giver jo ingen mening, at netop som man føler, at man har stadig færre ressourcer at gøre med og kræfterne og modet fosser ud af kroppen, at så opstår en "magisk" kilde af ressourcer. Ikke desto mindre er det sådan.
Jeg har set det utallige gange, og også oplevet det selv flere gange.
Faktisk har jeg ofte oplevet, at netop modgangen får mig til at føle mig langt mere stolt og tilfreds med det, jeg udretter og er. I modsætning til den lidt lade tilfredshed, når alt går som det plejer. Ligeledes har jeg også mødt mennesker, der i længere tid ikke/måske aldrig har mødt egentlig modgang, og alt andet lige har haft en forholdsvis smal horisont.
Kort sagt, når krisen kradser, skærpes fornemmelsen for alternative og kreative løsninger. Når vi møder modgang, oplever vi nye sider af livet, får indsigt i livsfærer, som vi hidtil ikke har lagt mærke til eller anerkendt. Vi får ofte mulighed for at forstå mennesker, som vi hidtil ikke har respekteret eller "set", fordi vi selv får nye erfaringer i bagagen.

Naturligvis er der intet rosenrødt over dårlig økonomi, sygdom, stress osv. Der skal være plads til at "sørge" over det, der er mistet (økonomisk frihed, sundhed), men det er til gengæld afgørende at tilegne sig den nye situation og begynde at acceptere den, som det aktuelle udgangspunkt.
Det at tilpasse sig en krævende situation forudsætter, at "sorgprocessen" afgrænses og er bevidst. Det er f.eks. ok ind i mellem at have ondt af dig selv, men det er vigtigt, at du også er klar over, at det er den følelse, du har. Hvis det bliver en permanent tilstand, forvandler du dig til et offer (for din egen selvynk) og i værste fald en martyr.

Hvad er alternativet? Der er tre grundelementer, som kan hjælpe dig på vej:

1) Sæt nye normer: afstem dine forventninger, vær realistisk, men ikke pessimistisk
2) Find dine (nye) ressourcer: opdyrk idéer til nye løsningsmuligheder/modeller for det område, du har problemer på, søg hjælp hos venner/familie/eksperter
3) Navngiv din nye situation: find en beskrivelse for din situation, som er realistisk og konstruktiv, øv dig i at benævne din situation, tage den "på dig", fremlægge dine tanker omkring mulige løsninger, OG benyt samtidig lejligheden til at spørge om idéer, kontakter, hjælp, selskab.

HUSK Hvis du forsøger at glemme/skjule din situation, giver du ikke din omverden ordentlige muligheder for at støtte dig og komme dig til hjælp. For de fleste, er der ikke noget mere kompliceret end at skulle gætte sig til en anden persons situation og behov. Forestil dig, at du er den person, som lytter/hjælper: Hvordan ønsker du, at en person i krise siger/gør over for dig?

Det er ofte uvant for os at bede om hjælp, men tænk på, hvilke muligheder der kan opstå ved at lade en anden person hjælpe dig - både for dig, der fortæller/hjælpes, og dig der lytter/kommer med idéer/hjælper. I bedste fald vil I begge udvikle jer og opleve verden som rigere. I værste fald får du en skuffelse, og må starte på en frisk og lægge en ny plan, finde nye muligheder.

Kriser er til for at blive knust.